LASERSVEJSNING

Lasersvejsning af støbeforme: Danmarks første og førende på feltet

I 2004 startede POWER TOOLS som de første i Danmark med at tilbyde præcisions-lasersvejsning af form-, snit/stans-, trykstøbe- og prægeværktøj med mere. 

Det gjorde vi, fordi man med lasersvejsning kan fikse fejl, revner og skrammer i plaststøbeforme helt perfekt, og fordi ingen tilbød lasersvejsning til danske kunder, selvom behovet var kæmpestort. Havde man som dansk virksomhed en form med fejl i før 2004, var der ikke andre veje, end at lave en ny form eller TIG-svejse. Og den slags koster både tid og mange penge, og ofte betyder det, at produktioner må stå stille i længere tid. 

Derfor uddannede Anders Nielsen, der er vores indehaver, sig indenfor lasersvejsning, så vi kunne tilbyde det.

Akut behov for lasersvejsning?  
Står du med akutte nedbrud, tilbyder vi lasersvejsning dag, nat, i weekender og på helligdage, så tøv ikke med at tage fat i os. Kontakt os for et uforpligtende tilbud. Vi er klar til at hjælpe dig hurtigst muligt. 

Ring til os på tlf.: 59 19 40 58.

Hvad er lasersvejsning?  
Lasersvejsning er en svejseteknik, der giver en superkoncentreret varmekilde uden materialeforandringer. Laserstrålen gør det også muligt at lave smalle og dybe svejsninger meget præcist og hurtigt. Lasersvejsning er både stærkere og mindst dobbelt så hurtig som traditionel TIG-svejsning, og teknikken muliggør at svejse og reparere områder, der tidligere var umuligt. Til perfektion.

Lasersvejsning hos POWER TOOLS

Fra vi lærte, hvad vi kan hjælpe med og udrette med lasersvejsning, har vi ikke set os tilbage. Den dag i dag er det stadig noget, vi laver så godt som hver eneste dag. Gennem årene har POWER TOOLS opbygget en meget bred erfaring og ekspertise indenfor svejsning med laser med resultater på et tårnhøjt kvalitetsniveau. Det betyder, det er en af vores absolutte spidskompetencer, og vi er stolte af at opretholde et kvalitetsniveau og en viden, der lægger os i spidsen på feltet.

Til løsning af svejseopgaverne benytter vi den nyeste teknologi og specielt udviklede tilsætningsmaterialer. Det gør, at strukturen i materialet og svejsningen altid er den samme, og det sikrer dermed kvaliteten. Vi holder os løbende opdateret om den sidste nye udvikling og viden indenfor lasersvejsning og sørger for at være ajour med nye metoder og løsninger. 

For dig betyder det, at ingen lasersvejsningsopgave er umulig hos os. Vi finder en løsning og garanterer et teknisk højt niveau og kvalitet på, hvad end, du kommer med. Vores arbejdsområde spænder fra ganske få gram til en maksimal emnevægt på 2 ton.

Her er et udpluk af, hvad kunderne siger om vores lasersvejsning:

– ”Jeg har set ting, du har svejset, som jeg aldrig troede, kunne lade sig gøre.”

– ”Det er godt nok blevet flot.”

– ”Du har reddet vores dag.”  
 

 

 
preload spinner