HANDELSBETINGELSER

  1. Tilbud
    Tilbud, der ikke angiver en særlig acceptfrist, er uforbindende.

  2. Ordrer
    Ordrer bekræftes af Power Tools ApS ved skriftlig ordrebekræftelse såfremt ønskes eller ved levering. Såfremt køber ikke omgående fremsætter indsigelse mod ordrebekræftelsen, anses denne som godkendt. I øvrigt gælder det leverende værks salgs- og leveringsbetingelser.

  3. Kvantum
    Medmindre andet er aftalt skriftligt, forbeholder Power Tools ApS sig ret til - ved specielt fremstillede varer -  at over- eller underlevere i overensstemmelse med almindelig sædvane indenfor branchen, +/- 10%.

  4. Priser
    Alle priser i tilbud og ordrebekræftelser er dagspriser, medmindre andet er anført. Ændrede materialepriser, arbejdslønninger, fragtrater, afgifter, toldsatser og lignende medfører regulering af priser på leveringsdagen. Endelig kursregulering foretages efter kursen på betalingsdagen.

  5. Leveringstid
    De angivne leveringstider må kun betragtes som vejledende. Krav om skadeserstatning på grund af leveringsforsinkelser kan ikke gøres gældende, ligesom annullering af ordren på grund af forsinket levering ikke anerkendes, medmindre leveringsværket er villig hertil.

  6. Leveringsbetingelser
    Vi leverer i henhold til INCO-terms 2000 EXW eller DDP. Vore tilbud udviser hvilke leveringsbetingelser, der er gældende for sagen.

  7. Reklamationer
    Synlig skade/mangel skal tydeligt anføres i fragtbrevet ved modtagelse af varen. Erstatningskrav kan ikke gøres gældende uden anmærkning i fragtbrevet. Alle øvrige reklamationer skal være sælgeren i hænde senest 7 kalenderdage efter varens ankomst, for at krav kan gøres gældende.

  8. Ansvar for fejl eller mangler (produktansvar)
    For skade på person og/eller ting, der er en følge af mangler eller fejl ved leverede produkter og/eller ydelser, hæfter sælger alene i det omfang ansvaret pålægges denne i forhold til gældende ret. Power Tools ApS påtager sig dog i intet tilfælde ansvar for driftstab, tidstab, avancetab eller lignende indirekte tab.

  9. Betaling
    Ved overskridelse af ovenstående betalingsfrist er køber pligtig til at svare rente af det forfaldne beløb efter den af Power Tools ApS til enhver tid fastsatte rentesats.